On a cold and windy Chicago morning… – nede i Netto

Posted on 18 August 2010

Jeg er lige kommet hjem fra, min næsten daglige tur, i en af Århus´ mange dagligvarebutikker og her slog det mig (igen), hvor er vi da egentlig nemme at læse – sådan nærmest lidt stereotype.

Foran mig stod en lidt forsagt pige, i starten af 20’erne, tenderende luksushippie, med et ’lidt for varmt til vejret’ tørklæde, med et tilpas afstemt antal farver og ikke for meget pang, så det kunne vække opsigt. En pige, som for et par år siden pakkede traileren (med fars hjælp) og flyttede fra de trygge omgivelser i Hinnerup, for at læse til lærer i byen.

Foran hende stod en mand, i slutningen af 20’erne, lidt træt, med en sportsjakke, hår klippet med en trimmer, men det var vist et par uger siden han sidst havde brugt den. Hans hår var ikke klippet så han skulle se truende ud, mere sådan bare fordi det var praktisk. Mon ikke han var opvokset i en forstad til Århus,, måske Tranbjerg eller Viby.

Og hvad købte de så?

Pigen havde lagt, en liter skummetmælk, økologiske gulerødder, et bæger Fromage fraiche, en agurk og så lige en pakke super flyers, op på båndet. Drengen derimod, skulle have to halv liters Cocio, en deodorant i sprayflaske, en pose mysli og en liter letmælk.

Begge mine medkunder så ikke ud til at være på storindkøb, men skulle bare lige have det mest nødvendige til i aften og i morgen tidlig. Men jeg er sikker på at deres aftner ikke vil forløbe ens.

Faktisk er det ikke så svært at komme med et kvalificeret bud på hvad de vil se i fjernsynet, hvornår de vil gå i seng, om de i morgen vil stå op i god tid, eller 10 min. før de skal af sted, om de sende en sms til deres mor inden de går i seng, osv.

Hvor er vi egentlig nemme at putte i kasser!

Det er meget muligt at jeg er forurenet af mit daglige arbejde, med målgrupper og kommunikationsplanlægning. Men jeg tror vi får det bedst resultat, hvis vi ser og forstår mennesker som de agere og ikke som de iscenesættelse sig selv – og så rummer det!

Alle vil gerne være unikke og det er min klare holdning at vi er unikke. Men det udelukker ikke at vi agerer stereotypt – ja, nærmest lidt arketypisk

De færreste mennesker kan navigere i kaos og derfor kategoriserer vi hinanden, på godt og ondt. Jeg kategoriserer mine to venner fra Netto, med min viden om andre mennesker, men også med mine fordomme. Jeg gør det ikke for at negligere dem. Tværtimod gør jeg det for at danne mig et billede, af den ramme jeg befinder mig i. Men uanset hvordan jeg vender min analyse af de to mennesker, siger det mere om mig end om dem. Det er mine tanker og mine erfaringer som skaber det billede jeg lige har beskrevet. Og her kommer jeg til at tænke på et citat: ’Vi bliver nødt til at sætte vores fordomme på spil, for at få dem i spil’. Tager jeg fejl er det mit problem og ikke deres, billedet jeg har beskrevet er mit billede, ikke et udpluk af en endegyldig sandhed.

For resten købte jeg: to liter danskvand, en liter ymer, en liter minimælk og en flaske hvidvin (som jeg lige har taget hul på). Jeg trykkede ’godkend’ på dankortterminalen, med min cykelhjelm under armen, pakkede mine varer i en rygsæk medbragt til lejligheden – jamen jeg er jo helt unik

(Jeg har lige et P.S. om fordomme. Sæt dine fordomme i spil og udskift ordene ´in the ghetto´ med ’nede i netto’)


4 responses to On a cold and windy Chicago morning… – nede i Netto

  • Nu er jeg jo en sand mester ud i skandering, men den her var svær. Man skal kende nummeret for , denne version giver mening(eller lade YouTubes karaoke version køre i baggrunden, her er mit bud på den første bid af “Nede i Netto” :)

    Regnen falder blidt…
    På en kold og våd august hverdag
    Går du ned for at købe de ting du ska´ ha´
    - Nede i Netto… Nede i Netto

    Og så står I der…
    Unikke det´ helt sikkert, hver især
    mens I står der køen, hinanden ganske nær
    - Nede i Netto…. Nede i Netto

    På båndet, ligger alt det der…
    som fortæller dem præcis hvem du er
    men både de og du ved, I er mer´ end det
    Men tag at kig på dig og dem
    er I for blinde til at se
    eller vender I bare hovedet … og ser den anden vej?

    På båndet ligger der…
    Super Flyers, mælk og fromage fraiche
    det var lige det hun bare skulle ha´
    - Nede i Netto… Nede i Netto

    Så´ det drengens tur…
    To halv liters Cocio, duft på spray
    ikke uforudsigeligt, du tænker ”næææj”
    - Nede i Netto… Nede i Netto.

    //Winnie

  • Marlene says:

    Sejt Winnie – du har da vist god tid ;-)

  • Winnie says:

    @Søren
    Det er almen lov indenfor perceptionslæren, at ”øjet søger den gode gestalt” – vores bevidsthed søger at skabe en helhed, ud af virkelighedens kaotiske og fragmenterede indtryk. Rent perceptionsmæssigt betyder det at vi ubevidst søger den mest enkle og utvetydige figur i verden.
    I relation til din post søger vi, som observerende mennesker også, den gode gestalt, nemlig arketyper og stereotyper og når vi forsøger at proppe “os” ind i kasse for et bedre overblik, er det unægteligt provokerende og irriterende for beskuerens blik, når der er en ufuldendt komponent i billedet, der nægter at placere sig meningsfuldt i helheden, men det sker – heldigvis :)

    //Winnie

  • @Marlene
    Jeps jeg har super god tid. For jeg har lynende travlt, men jeg tar den med ro. Fantasi, fantasi, fantasien er go´

    //Winnie

  • Leave a Response

    Recent Posts

    Tag Cloud

    Anders Coling Apple Arbejde arketyper Branddasker Danny Trejo Dansk sporg Eksamensgrøn Elvis Facebook Flickr Forandringsledelse Forbud Fordomme Geek vs. Nerd Inspiration KISS Kolding Konference Kreativ frihed LEGO Lidt genialt Lommefilosofi lyd Mig selv mmmhhh Popcorn Portefolio Rhett ’n’ link Rock 'n' Roll Shaun of the dead sipland Social media Sporg Stavefejl Stemmer Steve Jobs Storytellers Tanker om hverdagen The rumpus room Twitter Video... Viral wgaard.com Windows

    Meta

    _sipland_ is proudly powered by WordPress and the SubtleFlux theme.

    Copyright © _sipland_