God gave Rock ’n’ Roll to…me

Posted on 01 August 2010

Tilbage i min folkeskole tid prædikede min historielærer: ‘Man skal vide hvor man kommer fra, for at kunne forstå hvor man er på vej hen’. Jeg valgte (lidt forsinket) for en måneds tid siden at tage et ‘field trip’, til Rock ‘n’ Rollens svar på Christian den 4. – til KISS koncert.

Inden koncerten sad jeg, sammen med min gode ven Søren, og lyttede til nogle KISS LP’er, for at opfriske vores gamle helte. Men jeg må sige at vi blev en anelse skuffede. Musikken var på ingen måde velspillet, teksterne var særdeles banale og deres udklædning kom i den sammenhæng til at virke en smule latterlig. Vi tog derfor til koncerten med en vis skepsis.

Men da jeg senere på aftenen stod på en p-plads, i udkanten af Ålborg, var min skepsis i den grad blevet gjort til skamme. Jeg havde lige været en del af et massivt Rock ’n’ Roll boost, et inferno af lys, lyd, bomber, ild og en vanvittig energi.

Jeg har flere gange siden tænkt over, hvordan jeg kunne tage så grueligt fejl.

Gene_Simmons

Til Jer som ikke kender så meget til KISS, er her lidt trivia:
KISS blev dannet i 1973 af Gene Simmons og Paul Stanley, som er de eneste medlemmer tilbage fra den originale besætning. Bandet har det meste af deres karriere været kendetegnet ved spandex tøj, meget høje plateaustøvler og ansigtsmaling. Hver af de fire medlemmer har et alter ego: The Demon, Starchild, Spaceman og Catman. De fire karakterer er hentet fra et tegneserie univers. To af bandmedlemmer er flere gange blevet udskiftet, men bandmedlem og karakter er ikke synonym, de fire karakter har nemlig været de samme gennem hele bandets karriere.
Bandet blevet i 70’erne og 80’erne betragtet som ’de hårde drenge’ i Rock ’n’ Roll, hvilket kan virke en smule fjollet når man hører deres musik i dag -’I was made for loving you baby’ og ’God gave Rock ’n’ Roll to you

En KISS koncert handler ikke kun om deres musik, tværtimod er det en eventyrfortælling, en slags krydsning mellem virkelighed og fiktion, hvor publikum for en tid bliver forvandlet fra almindelige mennesker til ’The KISS Army’. Bandet optræder som fire selvstædige karakterer, med hver deres historie og hvert deres univers. Karaktererne havde også hver deres solo akt under koncerten: The Demon blev hejst op under loftet og spillede bassolo, Starchild ’fløj’ ud over ud publikum og landede på en forvokset LP, hvor han stod og sang med publikum, Spaceman spillede en lang guitarsolo, som eneste mand på scenen og Catmans trommepodie blev hejst op fra gulv, som et rumskib. Det hele bliver så samlet i et inferno af visuelle effekter, med tre meter høje flammer og bomber med minutters intervaller.

Paul_Stanley

KISS spillede ikke bare deres numre, de iscenesatte et eventyr, en historie med fire karakterer. Hver af de fire karakterer har en personlighed som ikke er synonym med deres private person. Karaktererne har hver deres baggrundshistorie, de har forskellig artefakter som iscenesætter dem, udover deres instrumenter, er det deres tøj, deres fremtræden på scenen og i særdeleshed deres masker. De har hver en rolle de udfylder i ’historien KISS’, ligesom Frodo og Gandalf gør det i ’Ringens herre’ eller Luke og Darth Wader gør det i ’Star Wars’.

KISS har, ligesom Christian den 4., gjort sig i udødelige, ikke i kraft af deres musiske talent, men i kraft af deres karakter, artefakter og historie. Hvis jeg skulle visualisere Christian den 4., ville jeg tegne Rundetårn og en tyk mand med klap for øjet. Hvis jeg skulle tegne Starchild ville det blive en mand med stort hår, hvidt ansigt og en sort stjerne om det ene øje.

En kender af den danske kongerække, ville givetvis kunne give et langt mere fyldestgørende billede af Christian den 4., ligesom en dedikeret KISS-fan ville kunne udbygge min beskrivelse af Starchild. Men det interessante er, at vi hver især kender masken og gennem få artefakter også de personlighedstræk som helt grundlæggende skaber karakteren.

Robbie Williams brugte for nogle år siden arketypen ’The Demon’ i sin video til ’Let Me Entertain You’

Ofte når en skuespiller bliver interviewet, forud for en filmpremiere, bliver de spurgte til deres karakters personlighed og ligeså ofte kan de svare. Skuespilleren har et indgående kendskab til den karakter de spiller, dog uden at skuespilleren og karakteren er synonym. Eksempelvis er Batman ikke relateret til en bestemt skuespiller, men vi kender stadig til hans personlighed. Det er fordi Batman er en arketype, en karakter vi alle sammen kender. Det samme gør sig gældende med Christian den 4. og Starchild, dog med et lidt mere snævert publikum (jeg undskylder på forhånd til alle de royalister som læser det her).

Vi kende hverken Christian den 4. eller Starchild personligt, af gode grunde, men kan alligevel vedhæfte et par tillægsord til dem begge. Eksempelvis kan Christian den 4. være synonym med: En indflydelsesrig mand i danmarkshistorien, selviscenesættende og magtfuld/magtsyg.
Starchild: Sex, drugs and Rock ’n’ Roll, det dragende ved dekadencen og det unikke individ.

KISS koncerten var en meget autentisk oplevelse, hvilket er en smule paradoksalt, da personerne på scenen ikke fremstod som sig selv. Men oplevelsen var autentisk ligesom en tur i biografen, med billetter til ’Star Wars’ – vi tror på det mens vi er der.

De iscenesatte en fantastisk koncert, ikke gennem deres tekster og musik, men gennem deres karakterer og den historie de fortalte.

Jeg vil slutte denne blogpost med et citat fra bandet Auqa.
We are the Cartoon Heroes, we are the ones who’re gonna last forever…’


9 responses to God gave Rock ’n’ Roll to…me

  • Winnie says:

    KISS
    Knights In Satan´s Service eller Keep It Simple Stupid ;)

    KISS blev, som du skriver, hurtigt identificeret ved deres ansigtsmaling, flamboyante kostumer og enorme scene energi. Netop ansigtsmalingen er karakteristisk og egen for KISS. I “the non-makeup years”, kæmpede både band og fanskare med netop at identificere KISS og savnede de velkendte malede ansigter.
    Der er en vis nostalgi forbundet med KISS, som nok udgør en god del af deres eksistensberettigelse og det lyder også til at det var det, der dragede dig. At koncerten så var imponerende, storslået og autentisk, er jo en glædelig overraskelse, men det er nostalgien KISS lever af og som drager deres fans.

    //Winnie

  • Lucas says:

    Last vid.. “now, that’s what I call a Power Chord.” :D

    Really interesting thoughts!
    I must admit I never stopped thinking about how important the actual Kiss characters are in the Kiss music frame.. but listening to your experience, it must have a big deal of influence..! :D

    I salute ya! :D

  • Winnie says:

    Correction!
    “Nostalgi er en sammensætning af det græske nostos (hjemrejse) og algos (smerte). Det bruges om at længes efter noget tabt, forsvundet og i nyere tid anvendes ordet nostalgi som en slags sygdomstilstand, en form for melankoli.”
    Og det var jo ikke lige helt det jeg mente. For nostalgien er en bagudskuende størrelse og det er KISS bestemt ikke og heller ikke The KISS Army.
    Når man tager til en KISS koncert, gør man det for at gense, se og opleve sine helte påny, coz they are very much alive ;)

    //Winnie

  • Texas says:

    Fed post – der gad jeg godt have været!

  • admin says:

    @Winnie
    Der er helt sikkert en god portion nostalgi med i min post, ikke ved selve koncerten, men ved at købe billetten. – Og nostalgi er virkelig kedeligt når vi snakker om musik. Det er ikke mange år siden at de sidste ’80’er jam-bands’ pakkede ned for sidste gang og det skete efter mere end 10 års hyldest af årtiet, hvilket i sig selv er en smule absurd.

    Da jeg lyttede til de gamle KISS Lp’er var det nostalgisk, jeg kiggede tilbage og regnede med at KISS lød lige så godt som da jeg hørte dem som 10 årig – og det gør de aldrig

    Men koncert var tværtimod fremadskuende, de spillede ikke en nostalgi-tour, de er bare aldrig holdt op med at spille. Og grund til at nogen måske kigger på det som en ’minde-koncert’, er nok fordi de er så gamle og popmusikere jo normalt har en pensionsalder på 28 :) .
    Man kan spille stereotypt musik, tag det tøj på som fansne forventer, spille på den rigtige guitar, siger de rigtige ting til medierne. Men KISS spiller ikke stereotypt, de har skabt stereotypen. Det er ikke dem som er gamle, det er alle 80’er nostalgierne og musikpolitiet som ’ved hvad der er det rigtige at gøre’.

    @Lucas
    Yes, the characters are KISS, the music is just toppings ☺

    @texas
    Lad os høre dem næste gang de kommer til Danmark, mon ikke de dukker et sted i udkantsdanmark i løbet af de næste år :)

  • Texas says:

    Ja lad os gøre det – jeg er klar. På jobbet stødte jeg i øvrigt i dag på, at KISS blev brugt som forkortelse for Keep It Simple Stupid. Ved ikke om det kan relateres til filosofien bag bandets musik:-)

  • admin says:

    @texas

    Jeg kan godt lide den ‘omvendte forkortelse’ (hvad mon det egentlig hedder rigtig?) ‘Keep It Simple Stupid’.
    Men der er lidt mere Rock ‘n’ roll i Winnies version ‘Knights In Satan´s Service’ :)

    – Søren

  • Anagram for Gene Simmmons:
    Some men sing
    Immense song

    //Winnie

  • * Simmons, selvfølgelig :)

  • Leave a Response

    Recent Posts

    Tag Cloud

    Anders Coling Apple Arbejde arketyper Branddasker Danny Trejo Dansk sporg Eksamensgrøn Elvis Facebook Flickr Forandringsledelse Forbud Fordomme Geek vs. Nerd Inspiration KISS Kolding Konference Kreativ frihed LEGO Lidt genialt Lommefilosofi lyd Mig selv mmmhhh Popcorn Portefolio Rhett ’n’ link Rock 'n' Roll Shaun of the dead sipland Social media Sporg Stavefejl Stemmer Steve Jobs Storytellers Tanker om hverdagen The rumpus room Twitter Video... Viral wgaard.com Windows

    Meta

    _sipland_ is proudly powered by WordPress and the SubtleFlux theme.

    Copyright © _sipland_